Site icon Haveselskab.dk

Hæk som hegn – et ”naturligt” valg!

Når du ønsker lidt privatfred i haven, er der mange måder at opnå dette: For de fleste, er der dog altid tale om et valg mellem hegn eller hæk, og det er et valg der for mange danskere kan være yderst vanskeligt.

Derfor vil vi i denne artikel se nærmere på forskellen mellem en naturlig hæk og et alment hegn, og påpege nogle af fordelene ved den naturlige løsning.

Tid, penge og naturligt design

Der er mange grunde til at en havehæk udgør et godt hegn, en hæk kan f.eks. i mange tilfælde klare kampen mod elementerne noget bedre end et hegn – ved høje vindstød tillader blade og grene luft til at passerer igennem det naturlige hegn, alt imens det skærmer for de værste vindstød. Et hegn kan, ved kraftig vindstyrke, gå i stykker.

Ofte vil forkæmpere for hegn påpege at en af hegnets fordele er, at det har samme facon, figur og farve uanset sæson – men selv her kan den grønne naturhæk faktisk sagtens følge med.

Visse hækkeplanter klare alle årstider uden de store farveskift, og uden at smide alle bladende.

Med en hæk af stedsegrøn (bemærk navnet), får du en hæk, der kræver et minimum af vedligeholdelse, men som holder den smukke grønne farve året rundt.

Ud over dette er hækken også kendt for at være en formidabel lyddæmper, hvis du har larmende naboer.

”Men” tænker du nok på dette tidspunkt ”En hæk skal man passe, og det kræver en masse tid jeg simpelthen ikke har i min travle hverdag!”.

Her kan vi igen pege på hækplanter såsom den klassiske stedsegrøn. Hækken vokser meget langsomt, så den kræver en del tålmodighed i starten efter den er blevet etableret, men når først hækken har fået ordentligt fat og når en passende højde, kræver den ikke en masse klipning.

Selvfølgelig er du nødt til at gribe hækketrimmeren i ny og næ, men selv de mest moderne træhegn skal males af og til hvis man vil holde det pænt, så tidsforskellen udgør i sidste ende ikke en sønderlig hindring på netop dette område – Et område hvor tid dog er en vigtig faktor, ses når vi kikker på hegnets udløbsdato.

En hæk der ikke bliver syg kan vare hele din levetid. Et hegn vil blive slidt og usselt at se på efter nogle år, og skal derfor repareres eller fuldkomment udskiftes – hvilket ikke er et billigt foretagende.

 

 

Liv i haven

Hvad udseende angår, tillader begge både hække og træhegn et ”designvalg” efter egen smag: Hæktyper er ikke ensformige på nogen måde.

Stedsegrøn findes i et hav af forskellige former og sorter, såsom de alsidige ligustere der kan holde til næsten alt og de blanke laurbærkirsebær, der er blevet lidt af et modefænomen inden for haveverdenen de seneste år.

Endelig har hække en lille men for mange yderst værdifuld fordel, som vi her på siden er yderst glade for – med en naturlig hæk, er der plads til at pindsvin, fugle og andet vildt kan dele haven med os.

Med et hegn af træ eller andre faste materialer er du fuldkomment lukket inde, men et hegn giver naturligt liv til haven, der ikke blot ses som en gavn til dyrelivet, men som et æstetisk indtryk.