m234

Der er noget helt særligt ved at have sine egne nøddebuske/nøddetræer i haven. Forestil dig, at du kan gå hen over hele sæsonen og høste dine egne nødder. Særligt hasselnødden er meget populær, da den trives så godt i vores klima – og så smager friske nødder jo bare fantastisk.

Nøddetræer kræver en del plads

Der findes flere forskellige hasselarter. Nogle af dem fylder mere end andre, men uanset hvilken sort du vælger, så kan du godt forvente, at den kommer til at fylde en del. Den kan godt beskæres, men den bør stadig have god plads. Nogle sorter kan udvikle sig til nogle meget høje og store træer. Det skal der gerne være plads til i din have.

Til gengæld får du en smuk busk eller et smukt træ, som vil stå flot både i foråret, hen over sommeren og hele efteråret, hvor den bærer frugt. 

egern

Hasselnøddetræer skal bestøves

Hvis du gerne vil have, at din hassel bærer frugt, så er det nødvendigt, at den bliver bestøvet. Det skal den blive af en anden sort af hassel. Derfor er det helt essentielt for udviklingen af frugter, at der står en anden sort hassel inden for bestøvningsafstand.

Du behøver ikke selv at gøre noget, for at det sker, det klarer naturen selv. Du skal bare sørge for, at det er muligt.

Plant en hasselnød selv

Du kan finde forskellige sorter af hasselnød på en planteskole eller et lignende sted. Vil du gerne sikre dig, at der er godt gang i væksten, og at det ikke varer alt for længe, inden du får nødder på busken eller træet, så kan du med fordel købe en, der er omkring 1,5 meter højt, og som har udviklet et godt og sundt rodnet. Så er muligheden for at få succes med det størst.

Sæt den gerne et sted, hvor der er plads til, at planten kan udvikle sig – og hvor den ikke kommer til at stå i vejen om nogle år.

grøn hasselnød

Hassel giver ekstra dyreliv i haven 

Det er ikke kun dig, der kan få stor glæde af din hassel. Mange smådyr synes også godt om den. Særligt egern vil synes, at det er helt skønt med sådan et spisekammer.

Også mange fugle kan lide, at der er en hassel i haven. Det betyder, at du med en hassel i haven får besøg af flere smådyr, end du gjorde tidligere. Det er en lille ekstra super hyggelig sidegevinst ved at have nødder i haven.

Det er i det hele taget både flot og hyggeligt at være selvforsynende med hasselnødder.