Site icon Haveselskab.dk

Sådan kan du bygge din egen shelter i haven

Det er blevet mere og mere populært blandt danskerne at bygge egen shelter. En shelter er en kombination mellem en overnatningsplads og en hytte, og det særlige ved en shelter er især, at den giver en lang række muligheder for fællesskab og hygge. Men hvordan bygger man sin egen shelter i haven? Det kan du heldigvis læse meget mere om her i artiklen, så du kan opnå beskyttelse i denne hyggelige hytte, når du skal overnatte med familien eller vennerne ude i haven. Læs med her, og bliv klogere på, hvordan du bygger en shelter, uden at det skal koste dig en formue.

Først skal du købe materialer

Hvis du skal bygge en shelter, skal du først finde ud af, hvilket materiale den skal bygges af. I den forbindelse er der mange, der vælger douglasgran. Materialet kan du herefter vælge selv at skære, eller du kan få det skåret af en professionel på et savværk. På den måde kan du naturligvis nemmere opnå de præcise dimensioner, du ønsker. Ydermere skal du huske på, at gulvet skal hæves over terrænet, og i den forbindelse anbefales det, at det hæves cirka 40 centimeter. Det giver nemlig masser af opbevaringsplads til forskelligt udstyr og brænde under gulvet.

Behandl det udvendige træværk med tjære

Væggene i en shelter er beklædt med brædder, og her anvender man som regel brædder med barkkanter inderst og så skoller yderst, da dette er en meget dekorativ løsning. Herudover er der mange, der vælger at lægge gulvets brædder som henholdsvis spær og strøer. Det skal desuden nævnes, at man som regel behandler det udvendige træværk med trætjære, og her kan du med fordel blande 20 procent linoliefernis i. Taget er som regel belagt med tagpap, og du kan helt selv vælge, om du ønsker at lime det fast, svejse det eller brænde det på. Når det kommer til taget på en shelter, er der altså en lang række muligheder.

Det tager ikke mere end et par weekender

Det kan umiddelbart godt lyde som en meget tidskrævende og hård proces, men frygt ej. Når du har alle dine materialer klar til din shelter, vil det som regel ikke tage mere end én eller to weekender at bygge den. Dette afhænger selvfølgelig af, om du står med hele projektet på egen hånd, eller om du har en masse hænder klar til at hjælpe dig. Der er ingen tvivl om, at det bliver en langt sjovere proces, hvis du gør det i fællesskab med en gruppe venner, og så bliver det noget, I kan se tilbage på og mindes sammen.

Vedligeholdelsen er langtfra krævende

Afsluttende skal det nævnes, at du blot skal behandle din nye shelter hvert femte år, og til dette er det en god idé at anvende trætjære. Det er således ikke ret krævende at vedligeholde en shelter, og det er desuden heller ikke særligt dyrt. Når du er færdig med at bygge din shelter, skal du naturligvis have en vimpel klar til, når der skal være rejsegilde i selskab med dine gode venner og din familie. Sørg derfor for at købe en rejsegildevimpel, så I kan fejre jeres nye shelter på ordentlig vis.