Site icon Haveselskab.dk

Sådan undgår du oversvømmelse og fugtskader

Sådan undgår du oversvømmelse og fugtskader

Et af de trælse lod der er som husejer er at man har den store trussel hængende over hovedet hele tiden der hedder klimaforandringer. De mange skybrud og ekstremer vi er begyndt at se i forhold til omskifteligt vejr, er kun begyndelsen og det kan derfor være en rigtig god idé ikke længere at krydse fingre og håbe på det nok skal gå, men at man faktisk får sikret sin bolig én gang for alle.

Rens dine tagrender og riste rundt om din matrikel

Der er hele tiden nye ting under udvikling og det er ikke nogen undtagelse når det gælder løsninger der kan være med til at sikre husejere mod oversvømmelser og fugtskader som følge af skybrud. Det kan derfor godt være en god idé at se på hvad der er af muligheder på nuværende tidspunkt, så du kan være lidt mere rolig næste gang der varsles skybrud.

Du kan selv gøre noget for at sikre din bolig som f.eks. rensning af tagrender og hvis du kan se at der ligger en masse blade eller andet skidt og blokerer for ristene på gaden udenfor din matrikel bør du rense disse riste, selvom man kan mene at det ikke er dit ansvar.

Undgå overbelastning af kloaksystemet

Når ristene er blokeret, er der nemlig en større risiko for at det generelle kloaksystem ikke virker optimalt og der vil derfor opstå belastning på hele systemet ved skybrud og det kan koste dig en våd kælder fyldt med kloakvand.

Når først kælderen er oversvømmet er der ikke så meget du kan gøre i selve situationen, andet end at afvente at skybruddet er ovre. Herefter er det vigtigt at sørge for at din kælder ikke forbliver fugtig og at du hurtigst muligt sørger for at tørre alt, så der ikke opstår skader som kommer sig af de fugtige omgivelser.