Hvis du synes, at det er trættende og hårdt for din krop at gå i haven, kan du gøre dig selv en stor tjeneste ved at komme i bedre form – og vi har nogle forslag til dig.
For langt de fleste er fysisk bevægelse og motion bare en metode til et mål. Den tankegang er imidlertid den sikre måde at blive træt af sit motionsprogram. Hvis man ønsker at fremtidssikre sin sundhed og sit helbred, er det derfor langt bedre at finde en aktivitet, som man godt kan lide.
For nogle er det en omgang fodbold, der kan få dem til at løbe mere end de har gjort sammenlagt de sidste to måneder. Andre nyder svedet og sammenholdet ovenpå en hård danserutine. Selvom man har været hele rækken af fritidsaktiviteter og sportsgrene igennem, er det dog ikke sikkert, at man lige har fundet det, der klikker. Det er rigtig ærgerligt, da det på mange måder er det, der bestemmer, hvor meget man får sig bevæget i hverdagen.
Hvis det er tilfældet, så kan det være, at gymnastik er noget for dig. Gennem årene har gymnastik fået det image, at det kun er for små energiske børn eller elitespringere. Det er dog langt fra sandheden. I Danmark har vi for eksempel organisationen DGI. DGI står for Danske Gymnastik og Idrætsforeninger. DGI beskæftiger sig ikke udelukkende med gymnastik, men har alligevel lokale gymnastikforeninger i næsten hele landet. Læs om DGI her, hvis du gerne vil vide mere.
Der foregår der gymnastik for alle aldre. Både små børn, der stadig har brug for at medbringe deres forældre, men i den grad også voksne, der sveder og udfolder sig inden for gymnastikkens rammer.
Mange typer gymnastik
Et sæt rammer, der kun bliver bredere med alderen, hvilket også bliver åbenlyst, hvis du opsøger din lokale gymnastikforening i en større by.
Der findes grundlæggende tre grene inden for gymnastikken: Rytmisk-, spring- og redskabsgymnastik. Du kan læse mere om disse grene af gymnastikken på Gymnastikportalen, men her får du en kort forklaring:
Rytmisk gymnastik er til dig, de elsker at spille musik, eller måske bare kan lide at bevæge dig til den. Rytmisk gymnastik læner sig ofte op ad dans, og handler om at lave opvisninger til et eller flere musikstykker i samlet flok. Rytmisk gymnastik er derfor gymnastik med fællesskabet i centrum.
Springgymnastikken er nok en af de mest velkendte grene af gymnastikken, og det er med god grund. Det ser bare stort og prangende ud, når store og stærke unge mænd hopper og snurrer på trampoliner. Det er en sport, der kræver både teknik og overraskende meget muskelmasse. Heldigvis findes der springgymnastik på et væld af forskellige niveauer, så man kan sagtens starte som komplet nybegynder og bruge springgymnastikken som en sjov og alternativ træningsform.
Slutteligt er der redskabsgymnastikken, som nok er en af de mere obskure grene af gymnastikken. I hvert fald på det lokale niveau. Det er imidlertid ofte det, der dystes i, når der er internationale konkurrencer i gymnastik, så hvis det er dine aspirationer, er det bare med at gribe chancen.
Ligegyldigt hvad du ønsker at få ud af gymnastikken, er det nemlig muligt at finde en gren, der passer lige netop dig.