Site icon Haveselskab.dk

Er din have klar til sommeren?

Nu nærmer sommeren sig, og alle haveejere glæder sig til at kunne nyde haven i det danske sommervejr. Men hvordan bliver haven helt sommerklar?

Der er mange måder, hvorpå du kan gøre din have sommerklar på, og de fleste af os har en rutine, som blot gentages år efter år – planterne og græsset bliver lige tjekket op på og får en kærlig behandling, og havemøblerne rengøres, så de er klar til at blive taget i brug igen, og så er haven så klar, som den kan blive til endnu en god dansk sommer.

Men er der andet, man kan gøre for at gøre haven ekstra hyggelig?

Et simpelt trick, der skaber rigtig meget stemning, er at anskaffe sig lyskæder, som kan tages i brug på de sene sommeraftener. Ligeledes er det også vigtigt, at man sørger for, at haven er klar til brug af alle husets beboere, der kan få glæde af den.

Sådan gør du plads til hunden i din have

Har du henover vinterhalvåret fået et lille nyt pelset familiemedlem, kan det være, du skal nå at gøre lidt ekstra ved haven, inden det bliver sommer.

Der er mange måder, hvorpå man kan gøre sin have ekstra indbydende for sin nye bedste ven. Først og fremmest er det vigtigt, at der er grønne arealer, hvor din hund kan snuse rundt og lege. Ligeledes er det vigtigt, at din have er sikker. Alt afhængigt af hvilken race, din hund er, skal din have indhegnes.

Nogen hunde behøver slet ikke et hegn til at indkredse haven og kan sagtens respektere en hæk – mens andre hunde vil se deres snit til eventyr og stikke af. Har du brug for at indhegne din have, men vil du samtidig gerne have en have med et naturpræget udtryk, kan du eventuelt stille et hegn hele vejen langs hækken.

Når hækken vokser, vil dit hegn således være skjult og blot fungere som en diskret sikkerhed for din hund.

Giv din hund dens eget sted

Selv hunde kan have brug for alene- og privattid. Hvis du gerne vil dedikere et område i din have til din hund, kan du vælge at købe eller bygge et hundehus, som din hund kan få lov til at trække sig lidt tilbage i.

Vil du gerne gøre hundehuset ekstra hyggeligt, kan du vælge at investere i en hundeseng, så din hund også kan få sig en lur i det danske sommervejr.