Site icon Haveselskab.dk

Sådan vælger du hækplanter

hækplanter

Haven er et fast sted for nydelse og ro i mange menneskers liv. Her samler man energi til en travl hverdag, her mødes man med familie og venner, for fejring og hygge og for at lade familielivet udfolde sig i harmoni.

Rammen om alt dettte – om haven som ens private rum – er oftest hækken! Den skal man vælge med omhu, fordi den både skal være flot, være tæt nok til at lukke lidt af for verden, let at vedligeholde, men samtidig skal den evne at udgøre det grønne bagtæppe der fylder haven med hygge og wellness til gavn for sjælen.

Hækken og geografi

Der findes mange typer af hækplanter. De har forskellige egenskaber, måder at vokse på og kræver forskellige grader af vedligeholdelse.

De kan købes som planter af prima færdighæk-kvalitet og som derfor er lige til at plante ud, hvor man nu havde tænkt sig.

Ud over personlig smag og ønsker til hækken, dens egenskaber og udtryk, skal man være opmærksom på andre forhold. Disse forhold inkluderer jordbund, fx. hvor sandet jorden er, eller om det er lerjord. Derfor er den en god idé at orientere sig om de stedlige jordbundsforhold, der hvor man har tænkt sig at plante en hækplante.

Andre forhold af vigtighed, er om hækken skal vokse i nærheden af havet, eller om den skal vokse inde i landet. Det har betydning, da visse hække bedre tåler meget salt i luften, end andre gør.

Det er også godt for ens pengepung at tænke således, for en hæk er alligevel en investering og man skulle gerne have succes med den, i stedet for at den går ud mellem fingrene på en.

Det er også værd at notere sig, om den fx. skal vokse omkring et sommerhus og derfor ikke bliver vedligeholdt så tit. Her vil det fx. være bedre at vælge en hæk der vokser langsommere og generelt er mere vedligeholdelsesfri, end en der skal plantes, hvor man bor til daglig.

Hækplanten – værd at vide

En hæk kræver generelt en grundig overvejelse. Det bliver en gevækst man skal have tæt på sig i mange år og den skal kunne yde både beskyttelse og give et hjemligt indtryk i haven.

Valget af hækken, afhænger derfor af formålet med den, dens egenskaber og vokseevne.

Typer af hække

Står man i en situation, hvor man har brug for en hæk, der skal vokse hurtigt op og samtidig være tæt i blade og grene, så kan en bøgehæk være et godt valg, da den har netop disse egenskaber. Den kan ovenikøbet fås som færdighæk, som kan plantes ud med det samme.

Det kan være en oplagt overvejelse, hvis man fx. er ved at flytte i et nybyggeri, der mest er karakteriseret ved bare marker. Der vil den kunne gøre stedet „hjemligt“ på kortere tid end andre typer hække.

Hvor grønne fingre man som haveejer har, kan være forskelligt. Mange elsker haven som hvilested og legeplads, men er ikke så interesserede i selve havearbejdet.

Her kan en mere vedligeholdelsesfri hækplante, som fx. en ligusterhæk være noget at gå efter. Den passer i alt væsentligt sig selv og kræver ikke så ofte klipning, studsning eller vanding, som andre sorter.

Hvis man derimod har ti grønne fingre og derfor kan lide at udfolde sin kreativitet og gerne vil gøre haven til en symmetrisk oase med kunstfærdigt klippede hække og hækplanter, så skal man kigge sig om efter andre muligheder.

Her kan sorten buksbom, være et passende valg. Den er taknemmelig at studse og klippe, men samtidig robust og er derfor oplagt til at en mere kunstfærdig klipning. Ikke tilfældigt er den traditionelt forbundet med kongelige slotshaver, fulde af eventyr og romantiske stunder.

En spireahæk har også noget romantik over sig – man ser den engelske have for sig – med flotte hvide blomster langs en flot allé. Spireahækken er en løvfaldshæk og taber altså bladene henover vinteren. Alligevel er det en ret hårdfør hæk, men beskytter således ikke mod vejr og vind hele året, på sammen måde som en stedsegrøn.

 

Desuden er det en god idé en gang om året, at klippe de lange grene af ved roden, således at nye skud kan komme til – og dermed gøre hækken mere fyldig. Det er ikke nødvendigt, da den sagtens kan vokse „vildt“. Derfor kræver denne type hæk ikke nødvendigvis mere vedligeholdelse.

Med denne type hæk, får man et lidt mere casual look, der signalerer romantik, i stedet for parcelhusets mere konforme udtryk.

Fakta og praktiske råd

Med disse forskelle mellem uklippede hække, som en løvfaldshæk, eller en stedsegrøn, skal man dog være opmærksom på at en løvfaldshæk kræver noget mere plads end en trimmet stedsegrøn, da den netop vokser mere vildt udad og blomsterne også hænger ned. Det er en del af charmen.

 

Er man til de stedsegrønne, som liguster -og bøgehække, hvad de fleste er, kan man med fordel købe dem i størrelsen 80-120 cm, da de i denne størrelse giver god værdi for pengene.

Den jord som hækken skal plantes i, skal helst være en god muldjord. Den skal være renset for store sten og andre fremmedlegemer.

Som tidligere omtalt, kan meget lerholdig jord være en udfordring for en færdighæk såsom denne: https://haveselskab.dk/faerdighaek/. Derfor er det en god idé, at bruge godt med spagnum, eller sand, når man planter hæk, da det er med til at sikre en god næring og bedre optagelse af den, især når planten er helt ny.

Der skal bruges godt med vand ved plantning og jorden skal bagefter stampes lidt til, så hækplantens stængler kommer til at stå ret op og på den måde er med til at sikre en position, så hækken også bliver lige, hvad den gerne skal, for at stå flot og opfylde sit formål, som ofte er at markere et skel.

En prima færdighæk må efter plantningen ikke udtørre og skal gødes rigeligt i den første tid. Ved beskæring, er det en god idé, kun at foretage dette på hækkens sider, således at den får lov at lægge til i højden.

Med disse valg og det praktiske forarbejde, er der gode chancer for at hækken bliver til daglig glæde for både haven og dens beboere