1. Vær ærlig når du præsenterer dig selv i din profil
  2. Vær ærlig når du præsenterer dig….
  3. Vær ærlig når du….
  4. Vær ærlig….
  5. Vær….

Helt ærligt, hvad kunne være mere frustrerende: Du har aftalt en date med Justin Bieber look-a-like, men han slæber på en ølmave og lugter af fisk. Løgn har korte bukser på netdatingssider. Det er ok at du vil vise dig fra din bedste side, men lad være med at pynte på realiteten. Dates bliver matchet af algoritmer. De er smarte, men de kan ikke tjekke om du taler sandt.

Måske lærer de det snart, de kan sagtens opsnuse modsigelser i din profil. Men lige nu kan de ikke. Men pointen er, at det ikke er netddatingsider og deres algoritmer du skal gøre indtryk på. De kan være ligeglade om du er tyk, tynd, kort eller lang. Eller om du er 42 men tror du ligner en på 28 og derfor skriver at du er 31.

Den du skal imponere, det er din date. Et andet menneske som også vil møde en og har bestemte forventninger – og bliver skuffet når du ikke kan levere hvad du har lovet.

Knald eller fald

Om det er et engangsknald du leder efter eller en ny livsfælle, der er gratis dating sider, alle steder. Og der findes en app til alle slags smag og præferencer. Det tager kun et par minutter at oprette en profil, og så er du på. De fleste dating sider kræver et kontingent, eller abonnement, men det eneste i livet der er grats, det er døden. Og den koster som bekendt, livet.

net_dating_online_

Netdating er blevet så normal at ingen længere tænker over det. Og hvorfor ikke? Det er hurtigt, det er sikker. Og så længe alle bare er nogenlunde ærlige om sig selv når de laver profiler, vil den slags matchmaking der sker også fungere rigtig godt.

Hvor godt kan en datingside matche dig?

Rimelig godt. Tidligere var det gamle koner der mestrede kunsten at matche to mennesker. Og ofte var det baseret på mavefornemmelser eller diffuse indtryk. Men det var også baseret på livserfaring og menneskekendskab og psykologisk tæft.

Nej, der sidder ikke gamle spåkoner på din netdatingsides server. Det er såkaldte algoritmer der i dag gør arbejdet. Det er en række matematiske formler som endda er i stand til at blive klogere på sig selv. Dvs. de lærer af deres erfaringer og bliver bedre på den måde. Derfor er det også vigtigt at de evt. feedback du giver din netdatingsside er reel. Fordi det er igennem feedback, algoritmen bliver klogere.

Statistisk set har par som er blevet matchet pga. deres interesser og præferencer en større chance for at blive sammen end dem som har mødt hinanden tilfældig. Det skal dog ikke forveksles med arrangerede ægteskaber o.l.

5 gode råd når du laver en profil

Igen? Nej denne gang for real.

net_dating_online_

  1. Vær autentisk i den måde du præsenterer dig selv. Beskriv dig selv som du er, ikke som du drømmer om at være.
  2. Vær kreativ. Du skal ikke overdrive det, men det hjælper hvis du finder på nogle små forskelle mellem dig og andre i din matchgruppe. Prøv at lægge lidt farve på, men ikke for meget.
  3. Fat dig kort og præcist. Det giver ikke points hvis du bruger din profil på at udbrede din livshistorie. Den kan sagtens være interessant, men gem den indtil du rent faktisk har mødt nogen der er interesseret i den.
  4. Vær original. Der er også et konkurrenceelement i online dating. For at du kan møde din drømmedreng eller pige, skal han eller hun også vælge dig. Muligvis blandt rigtig mange andre. Det handler om at være unik, og bliver du ikke når du bruger klicheer.
  5. Vær klar om, hvad og hvem du søger. Netdatingsider plejer at være rummelige og tolerante. Du må gerne fortælle hvad det er, du tænder på.