Det kan være en udfordrende opgave at få et ferskentræ til at leve op til sit fulde potentiale i vores klima, der ligger langt fra det klima ferskentræet oprindeligt kommer fra. Vil du gerne have det bedst mulige ud af dit ferskentræ, så læs med herunder.
Oprindeligt kommer denne form for frugttræ fra Kina, å derfor kræver det lidt ekstra omsorg at få det til at trives herhjemme. Men, der er ikke noget mere tilfredsstillende og hyggeligt end en have fyldt med lækre, blomstrende og senere frugtfyldt træer i alle former og farver. Med lidt tips og tricks får du let det smukkeste lyserøde blomsterflor i april og saftige, modne ferskner senere på sæsonen.
Kan jeg finde flere forskellige sorter?
Der findes rigtig mange forskellige sorter, når det kommer til frugttræer i al almindelighed og herunder også ferskentræer.
Du kan finde gode træer med både ferskener og nektariner, der er en form for ferskenart. Det er vigtigt, at du finder en sort, der er hårdfør og måske endda fremavlet til at holde sig i det danske klima.
Hvad hedder de mest populære ferskensorter?
Det er forskelligt fra klimazone til klimazone, hvilke træer, der klarer sig bedst. Vi lever i det, der hedder et tempereret klima og det betyder, at der er koldere end der, hvor træerne oprindeligt kommer fra. Skal du vælge et træ, der gør sig god her er disse sorter gode bud:
- ’Frost’ – som navnet hentyder til er denne sort yderst hårdfør. Faktisk kan den overleve ved temperaturer helt ned til -25 C. Desuden er den modstandsdygtig overfor farskenblæresyge, som er en af de største syndere, når det kommer til sygdomme hos denne form for frugttræer.
- ‘Benedicte’ – er lidt mindre modstandsdygtig end ’Frost’, når det kommer til ferskenblæresyge og har hvidt frugtkød, hvor ’Frost’ har mere gult.
- ‘Roter Weinbergpfirsich’
- ‘Avalon Pride’ – denne sort er på kanten af at kunne kaldes resistent, nar det kommer til ferskenblæresyge og kan kendes på det smukke, klart gule frugtkød.
- ‘Indian Free’ – er en af de senest modne sorter, hvor de andre kan nydes i løbet af August skal du vnte til september med at spise denne frugt. Til gengæld er sorten modstandsdygtig overfor ferskenblæresyge og har et smukt mamoreret hvidt og rødt frugtkød, der sidst på sæsonen bliver helt mørkt rødt hele vejen igennem.
- ’Riga’
Ferskenblæresyge er den mest udbredte form for sygdom blandt ferskentræer og den er yderst aggressiv, Derfor er det en god ide at vælge en sort der er modstandsdygtig eller endog resistent over for sygdommen.
Hvor skal jeg plante et ferskentræ?
Når du har valgt dit træ, så kan du enten plante det i et drivhus eller i læ på et sydvendt sted, så træet for mest muligt sol og varme. Det giver de bedste muligheder for at få gode og raske frugter ud af dit frugttræ.
Ferskentræet kan plantes enten frilands, i drivhus eller på espalier og der findes endda sorter, der kan plantes og give frugt i potter.
Hvornår beskæres et ferskentræ?
Når frugterne er plukket er det en god ide at beskære træet med det samme, så der ikke bruges energi på at sende kraft ud i de grene, der alligevel ikke skal blive til noget.
Bestil ferskentræ her
Seneste kommentarer