Mange haver er lige ligusterhække, rododendron og stauder. De danske haver er smukke, men det er det naturlige også. En ny tendens inden for anlægning af haven er at dyrke det naturlige og den natur, som findes på det sted, hvor ens hus ligger. Det handler om at se den natur, som omgiver en og føre den ind i baghaven og i ens umiddelbare nærhed.

Den naturlige have

Ved at se på det naturlige i haven, så dyrker du det, som allerede er. Det betyder ikke at du skal smide græsslåmaskinen til genbrug, det handler bare om, at du bevarer den vilde natur de steder, hvor du og familien ikke færdes. På den måde er der stadig plads til terrasse, klippet græs og smukke blomster. Faktisk er der ikke noget så kønt, som vildt græs og vilde blomster i haven.

blomster

Haven ved skoven

Er du så heldig, at du befinder dig på en grund med store træer, så kan det være en super god ide at lade træer og løv få lov til at vokse frem. På den måde får din have et super fedt udtryk og en stemning af vildnæs. Hæng en hængekøje op imellem træerne og sæt fuglebrætter op i træerne. Du vil kunne skabe en ægte lille oase midt i din baghave, med fuglesang, insekter og ægte natur.

Haven på heden

Bor du i Jylland er du måske så heldig, at du bor tæt ved heden. En have som nationalpark Thy er måske ikke realistisk, men derfor kan man sagtens lade sig inspirere af hedens smukke rammer. Plant lyng og inkorporer sand og græsplanter i haven. Savner du inspiration, kan du klikke og læs mere om parken her.

Den vedligeholdelsesfrie have

Det gode ved at anlægge en naturlig have er, at du ikke har det hårde besvær med vedligeholdelse. Vil man gerne det naturlige, så handler det nemlig i høj grad om at lade planterne passe sig selv. Ved at give din have plads til at gro, giver du den chancen for at vise sig fra sin vilde og mest fantastiske side.

blomst