Inden du køber et nyt drivhus, skal du gøre op med dig selv, hvilke krav du stiller til drivhuset. Skal formålet med drivhuset være at dyrke en masse afgrøder? Eller er du mere interesseret i at have et par tomatplanter og en vinranke? Det kan også være, at du gerne vil kunne sidde ude og benytte drivhuset som et slags uderum.

Med svar på disse spørgsmål vil du have en idé om, hvor stort et drivhus du har behov for, og hvilken type drivhus som du er interesseret i.

Et Halls drivhus er kendetegnet ved en høj kvalitet til en fornuftig pris. Samtidig har Halls drivhuse et stort udvalg og mange modeller at vælge imellem.

Hvor i haven skal du placere dit drivhus?

Når du har fundet det ønskede drivhus, skal du have fundet et passende sted i haven eller på terrassen at placere det. Det er i den forbindelse vigtigt, at du ser på forhold som sol og skygge. Et drivhus bør nemlig hverken være placeret i direkte sol eller i fuldstændig skygge. Allerbedst vil en blanding af de to forhold være optimalt. Du kan derfor overveje, om drivhuset kan få skygge af et træ eller en bygning.

Derudover kan du overveje, om der er andre forhold, som der skal tages hensyn til. Det kan være, at du gerne vil have drivhuset placeret tæt ved en vandhane, så du ikke skal slæbe vandkanden så langt. Det kan også være, at der skal tages hensyn til plads til børnenes legeaktiviteter i haven. En anden vigtig ting at overveje er, hvilken stemning drivhuset bidrager med til haven. Et vægdrivhus på eller tæt ved terrassen kan f.eks. være medvirkende til at skabe en sydlandsk stemning.

Hos Drivhus Center finder du en masse inspiration og gode råd til dit nye drivhus.

Hvordan indretter du dit drivhus?

Et drivhus kan indrettes på mange forskellige måder, og det handler om at gøre det på en måde, som giver mening for dig. Inden du går i gang med indretningsprojektet, kan det være en god idé at have tegnet en skitse over drivhuset først. På den måde kan du i ro og mag få en god indretning på plads.

Hvis du gerne vil udnytte pladsen til at dyrke afgrøder maksimalt, kan du udnytte pladsen både på jorden og på eventuelle borde og hylder ude i drivhuset til at have plantekasser, krukker og potter på. Du kan også udnytte højden i drivhuset og den plads, som er under taget. Her er der gode vækstbetingelser for en lang række planter, som enten kan klatre op langs drivhusets kanter og op under taget, eller som vil trives i højthængende urtepotter.

Hvis du mere ønsker at bruge dit drivhus som et uderum eller en slags udestue, skal du overveje, hvordan du bedst muligt får plads til møbler som en havesofa, en bænk eller et cafésæt. Skulle pladsmangel blive en udfordring, kan du skabe ekstra plads i drivhuset ved at vælge at have klapsammenstole og -borde. Det vil skabe en hyggelig stemning, hvis du kan finde plads til lidt nipsgenstande, en lyskæde og fine krukker med oliventræer eller citrusplanter.