De første babyalarmer var kun til indendørs brug. Deres rækkevidde var meget begrænset. Lydkvaliteten var ca. som bedstemors gamle fastnet telefon. De var også kluntede. Især dem der brugte batterier, fordi batterier dengang var nogle ordentlige moppedrenge.
Batterier kunne også løbe ud, når de var brugt op. Så kom der en ætsende slags mudder ud af batteriet som ville ødelægge elektronikken. Eller også babyens sarte hud.
Men sådan er det for længst ikke længere. Nutidens babyalarmer er multifunktionelle gadgets af høj kvalitet.
Der er ingen grund til at du skal gå glip af at nyde haven, bare fordi den lille sover inde på børneværelset. En moderne babyalarm kan sagtens tåle at være udenfor. Og de har en rækkevidde på op mod 800 m. Det er nok lidt flere meter end de fleste haver har.
Hvilken babyalarm skal du vælge?
Der findes selvfølgelig mange forskellige modeller at vælge imellem. Men nogle ting er ens for alle babyalarmer. Fx er der altid en baby enhed og en forælderenhed. Babyenheden er altid udstyret med en mikrofon, og forælderenheden har altid en højtaler. Babyenheden skal selvfølgelig altid være med babyen, og forælderenheden med dig.
Derudover kan babyalarmer have mange forskellige funktioner. Nogle babyalarmer er faktisk et tovejs samtaleanlæg. Dvs. der er mikrofon og højtaler i begge ender. Sådan kan du ikke bare høre dit barn, du kan også tale til det. Eller du kunne synge en vuggevise.
Til dem med ikke så gode sangstemmer findes også babyalarmer der har en indbygget MP3 afspiller. De kan afspille musik, og nogle kan du endda styre med en app over mobilen. Der findes endda babyalarmer hvor mobilen ER forælderenheden.
Hvis du synes det er forvirrende med de mange muligheder, så brug vores guide til at finde den bedste babyalarm.
Bør du have en babyalarm?
Det korte svar er, ja. Medmindre du har en fuldids barnepige, så er babyalarmen din mulighed for at lave noget, mens den lille sover. Og før eller senere vil du også det.
Hele ideen med babyalarmen er, at du ikke hele tiden behøver at holde øje med babyen. Over mikrofonen på babyenheden kan du hele tiden følge med. Når den lille vågner eller er i vanskeligheder, så kan du høre det med det samme.
En babyalarm er faktisk et af de allerførste ting du skal anskaffe dig når du får et barn. Og den skal selvfølgelig være af en god og pålidelig kvalitet.
Basis eller avanceret?
Det minimum som alle babyalarmer gør, er at du kan høre babyen til hver en tid. Dvs. en mikrofon på babyenheden og en højtaler på forælderenheden. Men derudover findes der som sagt en række andre og mere avancerede funktioner.
Hvis du fx elsker at være ude i haven, er rækkevidden særlig vigtig. Den skal være så god at du også kan høre alarmen når du er i havens fjerneste afkrog. Forælderenheden skal selvfølgelig også være nogenlunde vejrfast.
Når du er ude i haven så kan det også tage lidt længere tid indtil du kan nå til barnet. Derfor kan det være en god ide at bruge en tovejs babyalarm. På den måde kan du nemlig allerede berolige barnet mens du er på vej.