m234

Camping kan være en skøn ferieform for både singler, par og familier. Med en destination tæt på hav eller skov, kan vi forbinde os med os selv og naturen – og det er tiltrængt i vores moderne verden. Få tips til camping i naturen her!

Der er noget over camping. Det er dét dér med, at det bare er teltdugen eller de tynde vægge i en campingvogn, der adskiller os fra naturen. Det har en sund effekt på krop og sjæl, og derfor kan camping være en god tilbagevendende aktivitet.

Camping tæt på naturen appellerer til de fleste. Oplev naturen med en campingferie tæt ved Vesterhavet, hvor det nyforelskede par kan se på solnedgangen, børnene kan lege i vandkanten, og solo-camperen kan gå sig en tænksom tur.

Camping ved vandet 

Vi mennesker består af store procentdele vand, og der er noget i os, der kalder på at komme til havet. Når du camperer tæt ved havet, vil du opleve den salte, friske luft som noget af det første, når du lyner teltet ned. Og det giver velvære helt ind i sjælen.

Desuden har du altid en aktivitet lige ved hånden. Børn elsker at lege på stranden, og selv den ugidelige teenager kan få tiden til at gå med at sole sig lækkerbrun eller spille strandspil med jævnaldrende. Det er også romantisk for par at campere ved havet, og hvis du er alene på campingferie er havet et smukt sted at reflektere og finde ro.

Campingpladsens magi 

Måske er du en erfaren spejder, der holder af at færdes i naturen på en fri måde. Så er du nok typen, der slår dit telt op i en skov og laver dit eget bål. Det er der noget helt særligt over, og for børn vil det være en stor og lærerig oplevelse at være med på sådan en tur.

Men der er nu også noget magisk over campingpladsen. I højsæsonen bliver den forvandlet til et helt lille samfund, hvor børn får tonsvis af nye venner, og de voksne får tips til engangsgrillen af nabo-camperne. Campingpladser har også tit et hav af aktiviteter, og der er næppe nogen, der keder sig, når der både er legeplads, hoppeborg og petanque i nærheden.