Bede med blomster og planter er en central del i de fleste haver, men ikke alle har tænkt i, hvordan bedene er afgrænsede. Ved at tænke lidt kreativt kan du få helt unikke bede med smukke indramninger. Læs mere her! 

Der er nogen, der siger, at ens have er ens personlige fortolkning af himlen, og det er jo et ret flot billede. Så hvordan ser netop din paradisiske have ud? Hvilke blomster står der i bedene? Og ikke mindst: Hvordan er dine bede afgrænsede og indrammede?

Få en unik have med bedkanter i stål 

Legarths ApS laver flotte bedkanter i cortenstål, og det behøver ikke være specielt dyrt eller tidskrævende at få lavet. Med professionelt smedearbejde kan du få helt unikke kanter til dine bede, og det kan altså gøre den helt store forskel for din have.

Du kan selvfølgelig også afgrænse dine bede på andre måder. Tove Janssons Mumimor valgte fx at gøre det med smukke strandskaller, og nogen gør det også med sten. Men et flot smedearbejde er en mere sjælden og særlig måde at gøre det på, og det kan tilføre både kant og elegance til dit bed og din have som helhed.

Rammerne gør en stor forskel 

Det er ikke alle, der tænker så meget over bedkanter og afgrænsninger. Mange har blot ladet deres blomsterbede afgrænse af græs. Det er der ikke nødvendigvis noget galt i, men ved at tænke lidt mere kreativt, kan rammerne om dine bede faktisk få en stor og dekorativ betydning for din have.

Det svarer lidt til at have et enormt smukt billede, man gerne vil hænge på væggen. Man kan vælge bare at hænge det op som det er, uden nogen indramning. Det er den nemme, men måske ikke mest flatterende løsning. Man kan også vælge at ramme det ind i en mere eller mindre eksklusiv ramme, og hvad end man vælger, får det stor betydning for, hvordan billedet bliver fremhævet.