m234

Der er få ting, der er mere dansk end en dejlig havefest på en varm sommerdag. Sommerfuglene flyver rundt om ørerne på dig og dine gæster, dannebrog vajer svagt i den blide vind, der er lagkage med jordbær på havebordet, blomsterne er i fuldt flor, og både vandballoner og vandpistoler ligger klar til børnene, så de for alvor kan underholde sig selv, mens de voksne hygger om bordet.

 

Men hvordan skal en festklar have se ud? Det kommer vi ind på nedenfor, hvor du får et par gode råd med på vejen, så du kan blive klar til at holde den perfekte og mest sommerlige havefest.

Start med en veltrimmet græsplæne

Der er intet, som en veltrimmet græsplæne. Sørg for at slå den tidligst en dag inden festen, så græsset er helt nyslået. Klippehøjden bør være 5 centimeter, da det er den længde, hvor græsplænen er sundest. Det er også denne længe, hvor mosset får svært ved at gro og, hvor græsplænen for alvor får den her dybe grønne farve, som en flot og sund græsplæne har.

 

Når du slår græsplænen, kan det også være en god idé at gøre det lidt struktureret. Slå eventuel på langs, og lav en 180 graders vending hver gang du når til enden af haven, så du slår græsset i striber. På den måde, så kommer græsplænen nemlig hurtigt til at se professionelt velplejet ud, og du kan for alvor imponere gæsterne.

Skab noget skygge

Det kan være en rigtig god idé at skabe noget skygge i haven, når du skal holde fest. Hvis solen bager ned, kan det hurtigt blive ubehageligt for gæsterne at sidde og koge i varmen – og omvendt, hvis det skulle begynde at regne, er det fint at have noget overdækning at trække ind under.

 

Det kan for eksempel være et festtelt, som du naturligvis både kan leje og købe. Her vil I også kunne sætte jer ind, hvis I bliver ved til langt ud på aftenen. Alternativt, kan du sætte nogle sejl op, som kan skabe skygge i haven og på terrassen, men uden at man mister følelsen af, at man holder fest i haven.

havefest

I begge tilfælde, kan du også med fordel opsætte nogle terrassevarmere, som kan holde dig og gæsterne varme, når solen går ned.

Vand blomsterne

En veltrimmet og festklar have, skal naturligvis stå så stærkt, som overhovedet muligt. Derfor, kan det være en rigtig god idé at vande dine blomster og planter i hele haven dagen før festen, og så igen om morgenen inden gæsterne kommer. Dermed, har planterne fået det skud vand, som gør at de lige står ekstra flot, når gæsterne kommer.

 

En hurtig og nem måde, hvorpå du kan få haven til at fremstå mere festklar.

Gør plads til maden

Endelig, så skal en festklar have være udstyret med et sted, hvor gæsterne kan få mad – hvis det er en buffet, skal der være plads til den – gerne i skyggen. Og hvis det er mad på bordet, så husk, at der gerne skulle være plads til både at spise og have maden stående mellem tallerkner og glas.