Vidste du, at mange betegner kirsebærtræer som verdens nemmeste af alle frugttræer? Det er netop derfor, at denne træsort er så populær i mange danske haver.
Vi vil gerne give dig inspiration til din have, så du kan få et privat sted, hvor du kan finde ro i flotte omgivelser. Vi har fokus på dig og din have, og hvis du tager vores råd, bliver det virkeligt let at skabe en flot have, ligegyldigt om du har grønne fingre eller ej.

Alt hvad du skal vide om denne træsort

Her får du alle de vigtigste facts om denne træsort:

  • Kirsebær (slægten) kaldes også Prunus
  • Slægten består af over 150 forskellige arter
  • Alle 150 arter har et fællestræk – de tværgående bånd af barkporer, som findes på stammen
  • Der skelnes ofte mellem to forskellige dele i slægten: De kirsebæragtige og de blommeagtige.
  • Kirsebær bliver også kaldt stenfrugt
  • De japanske kirsebærtræer er en af de mest populære arter herhjemme

Dette var mange af de nødvendige fakta, som du kan have godt af at kende til, når du skal finde det perfekte træ til din have.

3 gode tips til plantning, pasning og plejning

Nu har du fået de nødvendige fakta på plads – så er det tid til gode råd. Vi ønsker, at du får en succesoplevelse med dette træ. Det er, som sagt, et af verdens nemmeste frugttræer, man kan plante, og derfor er det godt velegnet til både garvede og amatører.

Her er der gode råd:

  • Plantning

Når du planter træet, er det vigtigt, at du graver et hul, der er dybt og bredt nok. Du bør regne med en dybde på omkring 30 centimeter. Bredden skal måle omtrent det samme som jordklumpen omkring rødderne.

  • Vand kun træet én gang om ugen

Du bør optimalt set kun vande træet en enkel gang hver uge. Denne ene gang skal træet dog have en masse vand, og du bør bruge omkring 20 liter.

  • Det unge træ har brug for støtte

Ligesom vi mennesker, vokser træer bedst og sundest, hvis de får den nødvendige støtte. Derfor bør du støtte træet med pinde i den første tid.

Hvad gør man ved sygdom i kirsebærtræer?

De forskellige arter af kirsebærtræer kan rammes af forskellige sygdomme. Denne sort kan blandt andet blive ramt af stenfrugttræernes bakteriekræft og Grå Monilia, som er en svampesygdom.

Du kan dog gøre noget for at undgå disse sygdomme. De vil forekomme sjældnere, hvis du udelukkende beskærer træerne i vækstsæsonen. Dette vil resultere i, at ’sårene’ lukker sig hurtigere, og derved har træet en lavere chance for sygdom.

Hvis du oplever sygdom i enkelte grene, er det essentielt, at du skærer alt det visne væk. Hvis det viser sig, at sygdommen skyldes Grå Monilia, kan dette nemlig dræbe hele træer, hvis ikke man er hurtig.

Nogle gange vil du også opleve, at dine lækre kirsebær på træet revner. Dette skyldes dog ikke sygdom, men regn. Det sker ret ofte ved nogle arter, da deres bær ikke kan klare presset fra regnen.