m234

De flotte blå og lilla nuancer pynter flot i haven, og de modne blommer giver en saftig og sød smagoplevelse. Det skiftende danske vejr passer godt til blommerne, og det er derfor nemt at dyrke de søde frugter i haven. Hvis du vil byde familie og venner på blommer, kan du plante et nyt blommetræ i efteråret.

Hvilket blommetræ skal jeg vælge?

Blommetræer variere i udseendet afhængig af sorten, og de kan få en højde på 5-10 meter. Træer som ‘Opal’ og ‘Victoria’ er høje, og der er ingen torne på grenene. Desuden er stenen nem at få fri fra blommen. Blommetræer som ‘Reine Claude’ er lave og har heller ingen torne. Stenen sidder dog mere fast til frugten. ‘Mirabelle’ har flotte røde blade og pynter fint i haven.

Blomstringen begynder i maj måned, hvor flotte hvide blomster skyder frem og pynter haven. Nogle sorter som ‘Opal’ og ‘Victoria’ er selvbestøvende, mens det japanske blommetræ ‘Elephant heart’ kræver bestøvning fra andre blomster. Der findes også et familieblommetræ med 3 sorter, hvor blomsterne kan bestøve hinanden.

Prisen for et træ med saftige blommer afhænger af sorten og højden på træet. ‘Opal’ og ‘Victoria’ koster mellem 200-400 kr. afhængig af størrelsen. Det er også muligt at købe Reine Claude til 300 kr.

Hvordan planter man et blommetræ?

Hvis du vil have det maksimale udbytte ud af blommetræet, er det en god idé at plante den et sted i haven med meget sol og i læ for vinden. Plantningen af træet kræver et planteareal på 4-5 meter, så det kan udvikle sig optimalt. Du kan også plante blommetræet i en krukke. Det vil pynte flot i haven, men det giver ikke et stort udbytte af frugter.

Det er muligt at udplante blommetræet i foråret eller efteråret. Et nyplantet træ har dog bedst af at blive plantet i efteråret. Her er jorden fugtig og lun fra sommerens sol. Når du planter træet, vil det vokse hurtigt de første par år. Væksten vil dog aftage lidt, når den begynder at sætte frugter. I sensommeren giver træerne frugt, og familien kan nyde godt af de saftige blommer.

Hvis blommetræet ikke blomstre, kan det skyldes, at det får for meget kvælstof. Det kan være, at det står for tæt på en græsplæne, som får gødning. Du skal derfor være opmærksom på, at træet ikke får for meget gødning.

Hvornår skal man beskære et blommetræ?

Træerne kan blive meget store med vildtvoksende grene, og derfor vælger de fleste ejere at beskære det. Når træerne først er beskåret, er det vigtigt at vedligeholde beskæringen hvert år. Træerne skal beskæres om sommeren, hvor de har energi til at hele. Blommerne kan nemt blive ramt af sygdomme, hvor de udvikler svamp, hvis de beskæres i den kolde årstid.

Du beskærer træet ved at tynde ud i kronen i en form som en parasol. Du skal klippe visne og rådne grene af træet, så der kommer lys til de sunde grene. Det er dog vigtigt, at du ikke klipper mere end en tredjedel af træets grene, da det så vil få for mange nye skud året efter.

Kan man flytte et blommetræ?

Hvis du har et træ, der er placeret et uheldigt sted i haven, er det muligt at flytte det. Du skal først stikke en spade dybt ned i jorden cirka 1 meter fra træet. På den måde skærer du rødderne over, så den danner nye rodspidser. Året efter kan du plante træet et nyt sted.

Krøllede blade på træet

Blommetræer med krøllede blade betyder ofte, at der er lus på træet. De sidder ofte i klumper rundt omkring på træet. Det ser ikke kønt ud, men træet dør ikke af lusene. Det er både muligt at fjerne lusene med hænderne eller bruge en sæbesprit.