Pæretræer giver en frugt, der både er syrlig og sød. Det er derfor perfekt til et lækkert mellemmåltid, på en ostemad eller i en god dessert.

Pæretræet er dog også et af de mere følsomme træer. Det betyder, at det kræver mere vedligeholdelse end for eksempel et æbletræ. Men det er der heldigvis råd for, hvis man ved, hvilken sort man bør vælge, og hvordan man lettest kan vedligeholde det.

Hvilken pæresort skal jeg vælge?

Vi har her samlet nogle af de nemmeste og bedste pæresorter at have stående i den danske have. Husk at du gerne skal have to træer, når du planter pæretræer, så du er sikker på at der kan ske en befrugtning af dit træ. Du kan også vælge at købe en stamme, der er podet med to eller træ forskellige sorter, så de kan bestøve hinanden.

  • Concorde – søde og saftige med glat skind
  • Conference – ru skind, saftige, fint kød
  • Grev Moltke – en større frugt end de to forrige, meget fint kød
  • Pierre Corneille – meget sød frugt, der dog ikke er kraftig voksende
  • Herrepære – meget fint kød, når den får lov at ligge og modne, ellers fast kød.

Hvilken sort du skal vælge er en smagssag, ligesom det er et spørgsmål om, hvornår du gerne vil have pærer i haven. De fleste pæretræer giver frugter henover det sene efterår, og mange af frugtsorterne har godt af at stå lidt i en kasse og modne færdige, når de er blevet plukket.

Hvilken størrelse pæretræ skal jeg vælge?

pærer

Disse frugttræer kan variere meget i størrelsen fra et stort og højt pæretræ til et meget mindre espalierende træ. Det kommer an på sorten, hvor man planter træet, og hvordan man beskærer det.

Pæretræer er meget varmefølsomme. Det betyder, at de kan miste rigtig mange blomster og dermed frugter i foråret, hvis de bliver udsat for frostgrader. Derfor er det mange, der vælger at placere træet tæt ved huset eller på espaliere op ad den ydre husvæg. Her er træet også ofte lettere at vedligeholde, hvis man holder det nede ved for eksempel at sætte det op på espalier.

Hvornår skal pæretræer beskæres?

Ligesom alle andre frugttræer er det bedst at beskære pæretræet om foråret i dets vækstsæson. Her har træerne bedst mulighed for at lukke de åbninger, man har skåret, så de ikke i lige så høj grad er udsatte for sygdomme. Det er bedst at skære ud i grenene det ved deres rødder frem for at skære for meget i de små ydre grene.

Husk at du aldrig må beskære træet mere, end at 1/3 af træet stadigt står tilbage. Så er det bedre at beskære træet lidt hvert forår.

Når træet har sagt frugter, er det ligeledes en god idé at tynde ud i frugterne enten med hånden eller med en rive. På den måde får man færre frugter, der til gengæld har mere smag og en større størrelse. Udtyndingen bør som regel ske i juni måned, så frugterne sidder med en afstand på 10-15 cm.