Vil du skabe en indbydende og hyggelig atmosfære i din have? Åben ild og varme er en sikker vinder, når det kommer til at skabe god stemning om sommeren, når man sidder på terrassen, og mørket falder på. Et bålfad eller en udendørs pejs passer perfekt ind i det naturlige havemiljø. Placer et ildsted på dine terrasse, og se, hvordan de dansende flammer vil kaste en idyllisk aura over din have og samle venner og familie. Hvis du vil høre mere og få mere inspiration, så læs med herunder.

Lejrbål

Æstetisk, men også praktisk 

Om dagen er en tændt pejs æstetisk og pæn at kigge på. Den er ideel til dig, der ønsker en stilfuld, men diskret udsmykning, som går i ét med de rå og naturlige omgivelser. Men om aftenen er den også praktisk. Dine aftener vil blive lyst op, når ilden bader sine omgivelser i et varmt og hyggeligt lys, efter solen er gået ned. 

Men ikke nok med det, skaber flammerne også varme og velbehag, så man kan sidde ude på terrassen langt ud på natten uden at fryse ihjel. Til havefester og eller andre sammenkomster er ildstedet uundværligt. I behøver ikke længere at rykke indenfor, når det bliver for mørkt og koldt. Nu skal der blot tændes op, og så er hyggen reddet. 

Udendørs ild og varme i mange forskellige udformninger

Mulighederne når et kommer til at skabe varme og hygge i din have er næsten uendelige. Er du til det rå og rustikke udtryk, kan et bålfad eller en havepejs helt klart anbefales. Find din indre spejder frem, og tænd op på gammeldags maner med pinde og brænde. Bevis over for venner og familie, at du er et sandt friluftsmenneske, som kan skabe ild med de bare næver. 

En anden mulighed er en udendørs gaspejs. Denne type pejs er til dig, der går efter det mere moderne og glatte look. Med en gaspejs får du en lydløs og behagelig opvarmning af din terrasse uden at skulle finde tændbriketterne frem. Bare tilkobl gasflasken, tryk på en knap, og se ilden stige op inde i glasburet. Nyd synet af de slanke flammer, der hverken knitrer eller oser, mens du slapper af på terrassen.

Aften udendørs

Biopejs: Den miljøvenlige løsning

Vil du gerne være mere skånsom over for miljøet, når du skal skabe hygge på terrassen om aftenen? Så er en udendørs biopejs den perfekte løsning for dig. Biopejsen fungerer ved hjælp af afbrænding lugtfri ethanol eller bioethanol, som er produceret på organiske materialer som f.eks. majs, kartofler eller roer. 

Der er mange gode grunde til lige netop at vælge denne løsning. For det første slipper man for at opbevare brænde, da man blot skal fylde de små beholdere med ethanol for at få gang i pejsen, og det bliver billigere og billigere med tiden. For det andet afgives der ingen røg, og vedligeholdelsen af pejsen er minimal. Det betyder, at man let kan flytte den rundt overalt (mens den er slukket). 

Hverken til indendørs- eller udendørsbrug er der behov for en skorsten, da bioethanol kun afgiver CO2, varme og fordampet vand. Dermed er biopejsen utrolig miljøvenlig sammenlignet med andre pejsetyper. Hvis du vil læse mere og se udvalget af biopejse, så klik her. Det skal ovenikøbet nævnes, at man med en biopejs kan søge energitilskud hos energiselskaberne. Hvis du vil vide mere om dette og få energirådgivning, så følg linket her.