Når den søde juletid nærmer sig, så følger der naturligvis alle de gamle og hyggelige traditioner med. Der skal spises lækker julemad og hygges rundt omkring i stuerne. Der skal også handles en masse gaver ind til dem, du holder af. Her kan du komme på noget af en prøve, hvis du skal give din kæreste, far, bror, ven eller lignende en gave og han ikke på forhånd har lavet en ønskeseddel. Læs med her, hvis du gerne vil have et par fif til, hvad du kan give manden i julegave, som ikke ønsker sig noget.
Gadgets
Mange mænd elsker elektronik og gadgets. Er han en af dem, så kan du jo prøve at kigge lidt nærmere denne vej. Måske der er nogle fede højtalere, han har snakket om? Trådløse blootooth højtalere kan også være rigtig dejlige at have, hvis han går rundt og hygger ude i haven og gerne vil have musik med sig. Så er der også lagt op til sommerens havefester og de sene sommeraftener på terrassen.
Køkkenudstyr
Kan han godt lide at lave mad, så er der nærmest uendelige muligheder for at opgradere hans køkkengrej. Det er eksempelvis blevet meget populært at have en Actifry, dampkoger og røremaskine. Det vil kunne give lidt afveksling og dermed gøre madlavningen endnu mere spændende. Et lækkert knivsæt af høj kvalitet vil formentlig også falde i god jord hos ham, der elsker at lave mad.
Spil
Har han en barnlig sjæl og elsker at spille computerspil, så kan du også kigge i disse baner. Det kan være, at der er et bestemt spil, han godt kunne tænke sig, eller måske noget computergrej såsom en ny mus eller tastatur. Det kunne også være en sjov musemåtte, som du selv har designet på nettet.
oplevelse
Er han meget eventyrlysten, så kan du give ham et gavekort på en oplevelse. Det kan være alt fra en biograftur, middag for to eller et weekendophold på et lækkert hotel. Her kommer prisniveauet naturligvis til at spille en del ind for, hvilken type oplevelse du kan give ham i julegave.
Lækkert tøj
Du kan også vælge at købe noget lækkert tøj til ham. Bare sørg for at få byttemærker på, så han kan bytte det, hvis størrelsen ikke passer eller han ikke bryder sig om designet. Det vil være skønt at få en dejlig tyk sweater til de kolde vintermåneder, der følger efter julen. Her kan du også supplere med en lidt sjovere gave – måske et par hyggesokker med rensdyr på eller et juleslips med LED lys, der blinker og spiller musik, når man trykker på det.