m234

Ukrudt er ikke særlig pænt at kigge på – og så gror det oven i købet meget hurtigt og kan nemt komme til at overskygge alle de flotte blomster i haven. Det kan synes meget svært at komme ukrudt til livs i haven, men der er faktisk flere forskellige tips og tricks til hvad du kan gøre for at få bugt med ukrudt i din have. Vi har samlet de mest effektive metoder i denne artikel.

Hak og træk ukrudtet op

Ukrudt spirer især i efteråret og tidlig forår. Hvis du ser en spire, skal du hakke den, såfremt at den ikke når at vokse sig stor. Skulle ukrudtet allerede være kommet til stadie, er det bedst at trække ukrudtsplanten helt op af jorden. Før du planter, er det også en god idé at grave i jorden med en havegreb for at forebygge at ukrudtskim får lov til at spire.

Brug en ukrudtsdug

Det ser især grimt ud, når der gror ukrudt mellem fliser. Dette kan dog undgås ved at bruge en ukrudtsdug, som du lægger under fliserne. Sørg for at dække dugen helt til.

Dernæst kan du fylde sprækkerne mellem fliserne med sand, og feje dine fliser regelmæssigt for at undgå at ukrudtsfrø båret i luften lægger sig og vokser mellem fliserne.

Forbered dig inden du planter

Du kan også komme ukrudt til livs i dine blomsterbede ved at være opmærksom på det forarbejde du laver, inden du planter. Her er det især vigtigt at dræne jorden inden du planter for at kvæle ukrudtskim i lige præcis det område.

Ud over at dræne jorden kan du også benytte dig af et bunddække. Ved at plante enten et bunddækkeplantemåtte eller bunddækkeplanter i potter, efterlader man så lidt plads, at ukrudtet har meget svært ved at vokse. Der er simpelt hen for lidt plads til det. Derudover er et bunddække en meget nem og hurtig måde at dække jorden i sin have med smukke planter. En yderligere fordel ved bunddækkeplanter er, at de er hårdføre og trives både i skygge og fuld sol.

Dernæst er det vigtigt at huske på, at jo tættere du planter, jo mindre lys er der mellem dine blomster, buske og hække. Hvis der ikke er nok lys, har ukrudtet sværere ved at vokse mellem dine roser og din liguster – for at nævne nogle eksempler på de planter, der typisk gror i danskernes haver.