Drømmer du også om en frodig have, men ved ikke, hvorhenne du skal starte? Så byder vi dig velkommen i vores haveunivers, hvor du kan gå på jagt efter inspiration til projekter, du kan kaste dig over i haven.

Vi guider dig igennem økonomi, planlægning og selvfølgelig havearbejdet, så du får alt den hjælp, du har brug for, for at kunne starte din nye have op. Til erfarne haveejere skulle der også være masser af inspiration at hente – og forhåbentlig også noget ny viden!

Gå på jagt i vores haveunivers

Hos os har du mulighed for at gå over mange forskellige overskrifter for at se, hvilken én der fanger dit øje. Måske er det noget om hasselbuskes egenskaber? Eller gode ideer til at skabe en have på budget? Vi har et bredt udvalg af dybdegående artikler, som du kan drage fordel af, hvad end du er på kig efter nye tips til skadedyrsbehandling eller ideer til havefesten.

Men måske ved du ikke rigtig præcis, hvad det er, du leder efter endnu. Her kan du blot lade dig føre af de overskrifter og billeder, du føler taler til dig. Forhåbentlig vil du snart blive opslugt i noget spændende læsestof.

Øjnene på ordet, fingrene i jorden

Vores artikler er alle skrevet af dygtige skribenter, der ved, hvordan de skal formidle komplekst stof, så vi alle kan være med. Håndværk lærer man bedst, når man står med det i hænderne, men vores artikler kan forhåbentlig give dig en god basis- og teoretisk viden, når du arbejder i haven. Det kan hjælpe dig rigtig meget, så du ikke behøver at lære for eksempel, hvornår man må skære grene af frugttræer, før det er for sent.

Vores guides er lette af følge, så det skulle gerne begynde at krible i fingrene, når du læser. Og så er det bare at gribe fat i skovlen og komme i gang i haven. Det er nu engang der, det store arbejde skal lægges. Herinde kan du blot finde viden, inspiration og ikke mindst motivation. Men det er først i haven, du rigtig finder ud af, hvad der fungerer bedst for dig og din have.

Havedrømme: Hvor skal man starte?

Vi kender det alle. Vi har store drømme om fuglesang, guld og grønne skove, men når det kommer til udførslen kommer vi til korte. Der er altid lige et eller andet, vi burde gøre, før vi starter på haven. Så hvordan kommer man ordentlig i gang med sin have, så den bliver fulgt til ende og ikke bliver i fantasien?

Haveselskab

1. Find inspirationen, økonomien og motivationen

Havearbejde handler om meget mere end planter, blomster og grønne fingrer. Det handler om nysgerrighed og leg med naturen som medspiller. På vores side finder du ikke kun de gode råd til pasning af haven, men også råd til økonomi og motivation i haven.

Det første step er nemlig inspirationen og lysten til at komme i haven. Eftersom du er havnet på denne side, så er det sikkert ikke noget, du mangler. Men overblikket, økonomien og initiativet – det kan glippe for selv den bedste. Heldigvis har vi gode tips til, hvordan du kan finde en løsning i haven, der passer lige til dig. Din have, dit niveau og dit budget.

2. Planlæg din have

Når du har været inde på vores side og finde inspiration og viden om de forskellige elementer i haven, som du synes lød mest interessante, så er du klar til sætte dig ned og planlægge, hvilke elementer der skal indgå i den egen have. Måske har du udset dig nogle gode æblesorter, der lyder ekstra sprøde og saftige her på siden? Ellers har du garanteret stødt på en interessant artikel om figentræet.

Alt det skal du nu sætte i spil, når du sætter dig ned og planlægger din drømmehave. Husk at skriv alt den vigtige information ned:

  • Hvad skal der plantes?
  • Hvor skal det plantes?
  • Hvad skal der købes ind til det, og hvad kommer det til at koste dig?
  • Hvornår blomstrer det og sætter frugter?
  • Hvordan skal du passe det i løbet af året?

Når du har planlagt, hvilke træer, buske, blomster og planter, der skal indgå i din have, kan du med fordel sætte dig ned, og planlægge hvad der skal gøres i haven for at nå dette resultat. Og hvornår det skal gøres. Hvis du skriver det ned efter sæson, så kan du hurtigt danne dig et overblik om, hvornår du bør gå i gang, og hvad der skal ske i haven, som året skrider frem.

3. Plant din drømmehave

Sidst, men bestemt ikke sidst, så er det blevet tid til at komme i haven. På med arbejdshandskerne og op med ærmerne, så er du klar til at komme i haven og starte dine nye projekter.

Hvis du har planlagt, hvad der skal være i din have, hvornår det skal købes, sås ud og så videre, så burde du ikke have problemer med overblikket. Så er det blot at tage et kig på planen og se, hvad du er kommet til. På den måde bliver havearbejdet let som en leg, og du sørger for, at du aldrig mister overblikket.

Haveselskab

Få ny inspiration og vær ikke bange for at prøve nye ting af

Nu har du planlagt og plantet din drømmehave, og sæsonen er måske allerede godt i gang. Men det slutter ikke der. Havearbejdet skal være som en leg, og en leg er kun sjov, når der er plads til fornyelse. Naturen fornyer sig selv hvert eneste år, og det bør vi også gøre.

Vi behøver selvfølgelig ikke at endevende hele haven igen. Blot vi sikrer os, at vi tager nogle chancer i det nye år, så vi kan holde nysgerrigheden og motivationen oppe.

Vi opdaterer løbende vores side med det sidste nye til haven, så du er altid velkommen til at tage et kig herind for at blive inspireret på ny. Vi håber i hvert fald, at du har lyst til at se dig lidt omkring her i vores vidunderlige haveunivers!